Rassestandard

Irish Red Setter (Irish Setter) Irsk Setter

FCI-Standard Nr. 120 / Gruppe 7

Oprindelsesland:

Irland

Helhedsindtryk:

Flot, atletisk hund, der virker mere veltrænet og elastisk end kraftig og muskuløs.

Temperament:

Præget af kvalitet, venligt udtryk, aristokratisk, livlig og intelligent.

Hoved:

Langt og tørt, ikke groft, ikke smalt eller spidst.

Skalle:

Oval (fra øre til øre) med veldefineret nakkeknude.

Stop:

Veldefineret.

Næse:

Næsen er mørk mahognifarvet, mørk valnøddebrun eller sort. Store næsebor.

Næseparti:

Dybt og afsluttet temmelig kvadratisk. God længde fra stop til næsespids.

Pande:

Øjenbrynbuer forhøjet.

Kæber:

Kraftig, næsten lige lange,

saksebid.

Øjne:

Mørkt nøddebrune eller mørkebrune, ikke for store.

Ører:

Af moderat størrelse og fin struktur, ansat lavt og godt tilbage. De hænger i en smuk fold tæt ind til hovedet.

Hals:

Moderet lang, muskuløs, ikke for tyk, let buet,

tør.

Krop:

Proportioneret efter hundens størrelse.

Øverste profillinje:

Skal falde fra skuldrene til halen i lige linje.

Skuldre:

Fintbyggede ved skulderspidsen, dybe og godt tilbagelagte.

Lænd:

Muskuløs og let hvælvede ribben.

Bryst:

Dybt bryst, ret smalt fortil, med godt hvælvede ribben, som giver god plads til lungerne, dog må hunden ikke være tromleformet.

Nederst profillinje:

Stigende, men lige.

Hale:

Af moderat længde, proportioneret efter kroppens størrelse.

Den er ret lavt ansat, kraftig ved roden og løber ud i en fin spids. Bæres på højde med ryggen eller lavere. Det er tilladt at bære den lidt højere, når hunden går i stand for vildtet.

Underarm:

Lige og senede, med god benstamme.

Albuer:

Frit og godt lavt ansatte, hverken ind- eller udaddrejende.

Bagpart:

Bred, kraftfuld.

Bagben:

Lange og muskuløse fra hofte til haser. Mellemfoden kort og stærk.

Knæ og haseled:

Velvinklede, hverken ind- eller udaddrejede.

Poter:

Små, faste med kraftige tæer, hvælvede og tæt sluttende tæer.

Bevægelse:

Fri og flydende bevægelse med godt drive er ønskeligt. Hovedet holdes højt. Bagparten yder glidende og kraftfuld fraskub. Forbenene har godt fremgreb, men føres lavt. Krydsende eller vævende bevægelse er yderst uønsket.

Pels:

Pelsen er kort og fin på hovedet, på forsiden af benene og på ørespidserne. De øvrige steder på krop og ben er pelsen moderat lang, flad og mest muligt fri for krøl og bølger. Lange silkeagtige behæng på ørernes øverste del. På bagsiden af for- og bagben lange og fine behæng. På bugen et ganske godt hårlag med frynser, som kan fortsætte frem til bryst og strube. Poterne har et godt hårlag mellem tæerne. Halen bærer en fane af moderat lange hår, som er kortere mod halespidsen. Alle behæng er lige og flade.

Farve:

Varm kastaniebrun uden antydning af sort. Hvidt på bryst, strube og tæer, som en lille stjerne i panden eller en smal streg eller blis op over næseparti og pande er ikke diskvalificerende.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang..

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede

testikler i pungen.